Skolerne oplever, at det er vanskeligt at engagere forældrene i samarbejdet med skolen, og at eleverne ikke følger med i undervisningen. Fortsætter tendensen, vil alt for mange børn forlade folkeskolen med alt for ringe færdigheder.
– Skolerne har meget dygtige elever, men desværre også elever, som det kan være meget svært at nå. Særligt fordi det er vanskeligt at samarbejde med forældrene, der ofte ikke forstår sproget. Eller de kan være traumatiserede af de forhold, som de er flygtet fra, forklarer formand for Skolelederforeningen., Claus Hjortdal. Efter hans mening, er det primært et socialt problem mere end et kulturelt.
24 af de 41 skoler har så store vanskeligheder, at Undervisningsministeriet har påbegyndt en decideret handlingsplan for at rette op på problemerne. 9 af de 24 skoler har mere end 30 procent tosprogede elever.
Dansk Folkeparti er enig i, at der er tale om et socialt problem, men mener også, at problemet skyldes, at mange elever har mellemøstlig baggrund.
– Vi må sige tingene, som de er. Problemet er særligt udbredt hos børn og forældre med mellemøstlig baggrund. Forældre til vietnamesiske børn er også flygtet fra krig og nød, men dem har vi ingen problemer med. De har simpelthen en helt anden tilgang til tingene, siger Alex Ahrendtsen, folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti.
SF mener ikke, at man kan sige, at den mellemøstlige kultur er et problem.
– Der er jo mange private skoler med rigtig gode resultater, hvor der nærmest kun går muslimer. Der er også problemer på skoler, hvor der kun går danske elever, siger Jakob Mark, uddannelses- og undervisningsordfører for SF.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) erkender problemerne. Til Søndagsavisen siger hun:
– Vi er ikke gode nok til at bryde den sociale arv, og det faglige niveau er for lavt på mange af de skoler, siger ministeren og fortsætter:
– Det er derfor, vi har indført dette tilsyn med skolerne, så vi kan sætte ind og rette op. Men det er et langt sejt træk, siger hun.