Ti lastbiler i brand

af

Syv lastbiler er udbrændt og mindst tre andre skadet, efter en brand brød ud i et industriområde i Helsingborg. Det skriver Kvällsposten.

Brandvæsnet blev alarmeret klokken 19.20. På det tidspunkt var der kun en enkelt lastbil, som stod i flammer. Men da brandvæsnet ankom til stedet, havde ilden bredt sig til fire andre lastbiler og derefter bredte den sig til yderligere seks lastbiler. Lastbilerne stod parkeret tæt ved siden af hinanden på en p-plads hos et udlejningsfirma.

Ved 21-tidne lørdag aften lød meldingen på, at ti lastbiler var totalt udbrændt og mindst tre andre var skadet. Ifølge Kvällsposten er det dog stadig usikkert hvor mange der er ødelagt i branden, så tallet kan nå at stige endnu.

Politiet har ingen mistanke om, at der ligger nogen kriminel handling bag branden, skriver Kvällsposten.