– Det her var så langt, vi kunne komme, siger Sonja Mandt, medlem af Nordisk Råds Velfærdsudvalg, der mødtes inden åbningen af Nordisk Råds session.
Der har i den senere tid igen været fokus på problemet med fejlbehandlende læger, som rejser mellem de nordiske lande – blandt andet. i en undersøgelse foretaget af Danmarks Radio.
Landene har ikke været tilstrækkeligt dygtige til at udveksle oplysninger om læger eller andet sundhedspersonale, som har fået anmærkninger eller er blevet frataget deres autorisation i et land. De fortsætter i stedet deres virke i nabolandet.
Krav siden 2010
Nordisk Råd har længe haft fokus på nomadelægerne og den trussel, som de udgør mod patientsikkerheden i Norden. Parlamentarikerne i Nordisk Råd har siden 2010 opfordret Nordisk Ministerråd til at oprette et nordisk elektronisk register over sundhedspersonale, der har fejlbehandlet patienter.
Ministerrådet har sagt nej til et nordisk register og i stedet arbejdet på at etablere en tættere nordisk informationsudveksling inden for rammerne af EU’s alarmsystem IMI (International Market Information System).
EU- og EØS-landene anvender systemet til at kontrollere, at sundhedspersonale har de rette kvalifikationer til at arbejde i EU-landene.
Ministerrådet har ligeledes arbejdet på at ændre Arjeplogaftalen, en godt 20 år gammel overenskomst mellem de nordiske lande, som giver sundheds- og sygehuspersonale mulighed for at arbejde på tværs af landegrænser.
Ændringen indebærer, at reglerne i EU’s Anerkendelsesdirektiv bliver gældende i hele Norden. Den indebærer ligeledes en mulighed for samtlige nordiske lande til at anvende alarmsystemet IMI.
Ministerrådet har ønsket bred parlamentarisk opbakning til ændringen af Arjeplogaftalen og fremlagde derfor forslaget på Nordisk Råds session.
Grønt lys til ændringen
Her i Reykjavik gav udvalget tirsdag grønt lys til ændringen af Arjeplogaftalen. Udvalget vil dog vurdere, om EU’s system IMI er effektivt nok til at opretholde patientsikkerheden. Vurderingen vil blive foretaget, når IMI har været i drift i to år.
Hvis det viser sig, at systemet ikke giver tilstrækkelig beskyttelse, bør de nordiske lande overveje at indføre et nordisk elektronisk register, lyder udvalgets beslutning.
– Når ministerrådet ikke vil gå videre med det og heller ikke forklarer, hvorfor et nordisk register ikke er en mulighed, fastholder vi alligevel vores standpunkt, siger Sonja Mandt.
Nordisk Råd tager beslutning i sagen i morgen onsdag.