Fund af campylobacter i hele kyllinger fra Løgismose

,

af

Der er fundet et for stort et indhold af campylobacter bakterier i kyllinger fra Løgismose. Det oplyser Fødevarestyrelsen.

På grund af fundet tilbagekalder firmaet derfor kyllingerne.

Fundet af et for stort indhold af campylobacter bakterier blev gjort i forbindelse med kontrol af kyllingerne.
Der er en risiko for, at man som forbruger kan blive smittet med campylobacter, hvis kødet ikke gennemsteges, eller hvis der sker en krydsforurening af andre fødevarer på grund af fejlhåndtering.

Symptomerne kan blandt andet være diarré, kvalme, mavesmerter, opkast og feber.

Der er tale om produkterne: Løgismose kylling, Produktionsdato: 13/10-2015, Sidste anvendelsesdato: 26/10-2015, Lot nr.: 1528539942

og Princip kylling, Produktionsdato: 13/10-2015, Sidste anvendelsesdato: 26/10-2015, Lot nr.: 1528539942.

Selvom sidste anvendelsesdag er overskredet, kan aftagere have produktet opbevaret på frost, oplyser Fødevarestyrelsen, som anbefaler at man kasserer produktet eller lever det tilbage til butikken, hvor det er købt, hvis man skulle ligge inde med det.