En 42-årig mand fra Holbæk er blevet anholdt og sigtet for at have krænket to drenges blufærdighed. Det skriver netavisen Holbaekonline.dk
Manden havde stået og tisset, da de to drenge på 13 og 14 år var gået forbi ham. Manden havde spurgt dem om de kunne hjælpe ham, samtidig med han vendte sig om mod drengene. De skyndte sig videre, men på vej mod stationen i Holbæk blottede den samme mand sig for drengene ved at trækkke bukserne ned og vise sin bare numse.
På Holbæk Station fik drengene fat i noget DSB personale, som kontaktede politiet. Politiet kørte til stationen hvor de anholdt den 42-årige og sigtede ham for blufærdighedskrænkelse.