En 27-årig mand fra Risskov er blevet varetægtsfængslet, sigtet for kvalificeret vold efter han kastede en brosten i hovedet på en dørmand.
Episoden fandt sted søndag morgen ved 4.30-tiden værtshuset Fatter Eskil i Skolegade i Aarhus. I følge Østjyllands Politi hænger overfaldet formentlig sammen med, at den 27-årige lørdag var blevet nægtet adgang på Fatter Eskil, fordi han havde en provokerende adfærd mod en anden gæst, der stod i kø for at komme ind. Dørmanden fik en flænge i panden som følge af slaget.
Den 27-årige blev mandag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus og varetægtsfængslet i 4 uger.