Islamisk Stat: Vi har dæbt Ole Johan

,

af

Nordmanden Ole Johan Grimsgaard-Ofstad, der har været gidsel hos Islamisk Stat siden januar, skal være blevet dræbt. Det hævder Islamisk Stat. Foto: Facebook.
Nordmanden Ole Johan Grimsgaard-Ofstad, der har været gidsel hos Islamisk Stat siden januar, skal være blevet dræbt. Det hævder Islamisk Stat. Foto: Facebook.
Den 48-årige nordmand, Ole Johan Grimsgaard-Ofstad, blev kidnappet i januar måned i Syrien og nu hævder Islamisk Stat, at de har dræbt ham. Det skriver vg.no.

Oplysningerne kommer i den nyeste udgave af IS-magasit Dabiq hvor det også hævdes, at Ole Johan Grimsgaard-Ofstads kinesiske medfange, 50-årige Fan Jinghui, er blevet dræbt. Det skriver vg.no.

På en pressekonference med den norske statsminister Erna Solberg i september måned, kom det frem at Islamisk Stat havde krævet betydelige summer i løsepenge, for at slippe Ole Johan Grimsgaard-Ofstad fri. Dengang sagde statsministeren:

– Vi hverken kan eller vil give efter for pres fra terrorister og kriminelle. Norge betaler ikke løsepenge. Det er et princip vi ikke kan fravige i mødet med kyniske terrorister.

Det norske Udenrigsministerium arbejder på at få bekræftet, at det norske gidsel er blevet dræbt, skriver vg.no.

Læs også: IS har taget norsk mand som gidsel (09.09.2015)