Nu gøres det nemmere for supermarkederne at donere overskudsfødevarer til velgørende formål ved at fjerne en bøvlet regel.

Et trykket hjørne på pakken med rugbrød eller en brun plet på æblet kan gøre, at supermarkederne ikke kan sælge fødevarerne, selvom de sagtens kan spises. Hvert år smider detailhandlen 163.000 ton fødevarer ud, og det er særligt frugt, brød og grønt, der går til spilde.

For at komme madspildet til livs gør miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen det nu nemmere for detailhandlen at donere overskudsmad til velgørenhed. Konkret fjerner hun fra årsskiftet en regel, der i dag gør, at butikkerne skal føre et detaljeret regnskab over varer, som de leverer til andre butikker. Det gør det meget besværligt at give fødevarerne videre.

– Jeg hører fra butikkerne, at de gerne vil donere mere af den mad, de ikke kan sælge, til velgørenhed. Men i dag står en bøvlet regel i vejen for, at de for eksempel kan give fødevarerne til velgørenhedsorganisationer, der vil sælge overskudsmaden meget billigt i særlige butikker. Det er sund fornuft at undgå madspild, og derfor sløjfer jeg nu den regel, som ifølge branchen udgør én af de største barrierer for at komme spildet til livs. Jeg er også meget lydhør, hvis der er andre regler, der står i vejen for mindre madspild, siger Eva Kjer Hansen.

Samtidig vil ministeren uhensigtsmæssige EU-regler til livs. Regler der for eksempel betyder, at supermarkedet skal pille en beskadiget appelsin ud af et net, før de øvrige appelsiner kan doneres til velgørenhed.

Efterlyser forslag
For at få flere ideer til at undgå madspild afholder Miljø- og Fødevareministeriet i dag en konference, hvor både borgere, virksomheder og myndigheder får mulighed for at dele erfaringer og inspirere hinanden til nye løsninger. Derover er ministeren på vej med en ny pulje på fem mio. kroner til nye projekter på madspildsområdet.

– I gennemsnit smider en dansk husstand hver år mad ud for mere end 3.000 kroner. Derfor kan det godt betale sig, at vi i alle led fra jord til bord får set på, om vi ikke kan gøre det smartere. For eksempel ved at designe emballage, der forlænger holdbarheden, eller få madspild på skoleskemaet, siger Eva Kjer Hansen.