En blev dræbt og to såret, da en mand gik fra hus til hus og angreb flere mennesker i et villaområde i Onsala i Sverige.
Ifølge Expressen er gerningsmanden blevet anholdt og sigtet for mord og to gange mordforsøg.
Den dræbte, en mand i 40’erne, var blevet bragt til sygehuset, men afgik ved døden i nat. To andre sårede, en mand og en kvinde i 30’erne, også blevet bragt til sygehuset. Kvinden er livsfarligt såret, skriver Expressen.
Volds-turnéen begyndte ved 19-tiden lørdag aften under en middag og alle indblandede kender hinanden og bor i samme boligområde.
Motivet til knivoverfaldende kendes endnu ikke.