En 68-årig mand fra Randers er blevet sigtet for drab på sin 56-årige hustru.
Mandag aften ved 20.30-tiden henvendte den 68-årige sig hos nogle naboer på Majsvangen i Randers og fortalte, at han havde skudt sin kone.
Politiet blev kontaktet via 112 og kørte ud til adressen, hvor de ved ankomsten fandt den 56-årige hustru, skudt og død i parrets hjem.
Den 68-årige mand blev anholdt på stedet.
Østjyllands Politi oplyser, at de pårførende er underrettet.
Den 68-årige vil blive fremstillet i retten i Randers tirsdag formiddag.