Den massive regn, som er faldet over landet i det seneste døgn, giver oversvømmelser flere steder.
Haderslev Brand og Redning opforderer på sin twitter-profil, borgerne til at flytte deres værdier, indbo m.v. hvis vandet truer. Sammen med opfordringen, har brandvæsnet lagt billeder op, som viser oversvømmelser.
Vand, vand, vand…. og det regner stadig. Flyt om muligt Jeres værdier, indbo mv. hvis vandet truer ISL/HSN pic.twitter.com/HlJLDKBbKm
— Haderslev Brand (@HaderslevBrand) 26. december 2015
Det er ikke kun i det sydlige Jylland, at vandmasserne giver problemer. Også Fyn, Sydsjælland og Lolland-Falsters oplever oversvømmelser.
Mere nedbør
Selvom det allerede har regnet godt – så er der mere nedbør på vej, det oplyser DMI.
Der vil komme en del regn i løbet af aftenen og natten, i Nordjyllands måske som slud og sne. Søndagen starter med skyer og regn flere steder, men så klarer det op – dog med enkelte byger i Nordjylland.