Indvandrings- og integrationsminister Sylvi Listhaug fra Fremskrittspartiet fremlagde i dag den norske regerings nye stramninger af flygtninge- og asylpolitiken. Det rapporterer den norske tv-station NRK.
I den forbindelse sagde hun:
– Udlændingedirektoratet siger, at der kan komme mellem 10.000 og 100.000 asylsøgere til Norge næste år. Er vi i nærheden af det sidste tal, kan det få voldsomme konsekvenser for vort velfærdssamfund.
Regeringens forslag indeholder 40 større og mindre ændringer af love og bekendtgørelser. De drejer sig bl.a. en stramning af reglerne for familiesammenføring, så en person skal have arbejdet eller uddannet sig i fire år i Norge, før familiesammenføring kan finde sted.
Desuden vil regeringen udstede betalingskort til flygtningene i stedet for give dem penge, så de ikke kan sende penge til familien i hjemlandet.
Mindreårige er beskyttet frem til den fyldte 18. år, derefter skal deres sag behandles igen.
Asylansøgere skal kunne afvises ved grænsen, hvis de ikke har krav på realitetsbehandling.
Klagefrist reduceres fra tre uger til en uge i sagder, hvor myndighederne mener at det er åbenbart, at en asylsøger ikke opfylder betingelserne.
Politietet skal opbevare asylansøgeres fingeraftryk i 10 år.