18 personer er blevet anholdt og sigtet for husfredskrænkelse efter en aktion på VIA University College på Skejbyvej i Aarhus.
Østjyllands Politi modtog tidligt i morges kl. 04.40 en anmeldelse om, at et ukendt antal aktivister havde indtaget et lokale på VIA University College. Politiet kørte til stedet og kunne konstatere, at anmeldelsen holdt vand.
Der har sidenhen løbende været dialog mellem stedets ejer og politiet. Sidst på formiddagen bad stedets ejer politiet om at sigte aktivisterne for husfredskrænkelse og evt. hærværk.
Kl. 11.00 blev aktivisterne bedt om at rydde op og forlade stedet og det foregik stille og roligt.
I alt 18 personer er sigtet for husfredskrænkelse, ligesom 1 person udover sigtetsen for husfredskrænkelse også er sigtet for hærværk ved at knuse en rude for at komme ind på stedet.