Her er de nominerede til Bodil-prisen

, ,

af

Sommeren '92 er den film, som er nomineret til flest Bodilpriser. PRfoto: Christian Geisnæs
Sommeren ’92 er den film, som er nomineret til flest Bodilpriser. PRfoto: Christian Geisnæs
Kasper Barfoeds filmatisering af de danske EM-fodboldhelte i ‘Sommeren ’92’ er blevet nomineret til hele fem kategorier, blandt andet ’Bedste danske film’, ’Bedste mandlige hovedrolle’ og ’Bedste kvindelige birolle’. Se alle de nominerede her.

Bodilprisen 2016 uddeles lørdag den 5. marts på Bremen Teater og vil blive sendt live i biografer over hele landet. Aftens vært er  Ellen Hillingsø  når Bodilprisen uddeles for 69. gang.

Det er de danske filmkritikere, som står bag Bodil-prisen og udover topscoreren ‘Sommeren ’92’ er også Tobias Lindholms ‘Krigen’ med i toppen med fire nomineringer. Her er både Pilou Asbæk og Tuva Novotny nomineret for deres hovedroller i filmen.

Lang historie kort, der er instrueret af May el-Toukhy, og Under sandet, der er instrueret af Martin Zandvliet, har hver opnået tre nomineringer.

– Det er naturligvis altid interessant at tælle antal nomineringer til hver enkelt film for at skabe overskrifter, men det er faktisk endnu mere spændende at konstatere at i alt ti danske film har fået mindst én nominering hver. Og fra dagens møde kan jeg oplyse at flere andre var endog meget tæt på. Det viser at dansk film i 2015 var et meget stærkt filmår, når det gælder kvaliteten af de danske film. Både i dybden og i bredden. De to krigsdramaer fra hver sin tidsalder, et selvmordsstudie, en politisk thriller og en fodboldfilm klæder hinanden som et studie i forskellighed, man ikke på forhånd kunne udtænke, siger Jacob Wendt Jensen, formand for Danske Filmkritikere til Bodilprisens hjemmeside, og fortsætter:

– For første gang nogensinde har vi også valgt at nominere en skuespiller fra en dokumentarfilm, nemlig Ruth Brejnholm, der gestalter Laurits Munch-Petersens mormor i Skyggen af en helt. Dels spiller hun uhyre overbevisende i sin rolle, som man først sent i filmen opdager er en konstruktion, og dels er hendes tilstedeværelse i Bodil-feltet også et indirekte bevis på, at grænserne for dokumentarfilm brydes i disse år. Hurra for begge dele.
[otw_shortcode_info_box border_type=”bordered” border_color_class=”otw-black-border” border_style=”bordered” shadow=”shadow-down-right”]
Nomineringer til Bodilprisen 2016

Bedste danske film

Under sandet
Idealisten
Bridgend
Krigen
Sommeren ’92

Bedste kvindelige hovedrolle

Ghita Nørby (Nøgle hus spejl)
Tuva Novotny (Krigen)
Hannah Murray (Bridgend)
Mille Lehfeldt (Lang historie kort)
Bodil Jørgensen (Mennesker bliver spist)

Bedste mandlige hovedrolle

Joachim Fjelstrup (Steppeulven)
Ulrich Thomsen (Sommeren ’92)
Roland Møller (Under sandet)
Pilou Asbæk (Krigen)
Peter Plaugborg (Idealisten)

 

Bedste kvindelige birolle

Trine Pallesen (Nøgle hus spejl)
Trine Dyrholm (Lang historie kort)
Dya Josefine Hauch (Lang historie kort)
Lene Maria Christensen (Sommeren ’92)
Ruth Brejnholm (Skyggen af en helt)

Bedste mandlige birolle

Søren Malling (Idealisten)
Henning Jensen (Sommeren ’92)
Dulfi al-Jabouri (Krigen)
Louis Hofmann (Under sandet)
Esben Smed (Sommeren ’92)

Bedste dokumentar

Et hjem i verden (Andreas Kofoed)
Misfits (Jannik Splidsboel)
Fassbinder – at elske uden at kræve (Christian Braad Thomsen)
The Man Who Saved the World (Peter Anthony)
Naturens uorden (Christian Sønderby Jepsen)

Bedste amerikanske film

Birdman
Inderst inde
Sicario
Star Wars: The Force Awakens
Whiplash

Bedste ikke-amerikanske film

Leviathan
Mad Max: Fury Road
Amy
Marshland
Mommy [/otw_shortcode_info_box]