En 40-årig mand fra Aabenraa-området er blevet varetægtsfængslet, sigtet for forsøg på manddrab.
Politiet mener, at den 40-årige onsdag den 30. december 2015 forsøgte at dræbe en lokal 29-årig mand. Motivet til drabsforsøget, var formentlig jalousi, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Den 40-årige er sigtet for både at have slået, forsøgt at kvæle og brugt kniv mod den 29-årige som dog kun blev lettere kvæstet ved overfaldet.
Politiet naholdt torsdag eftermiddag den 40-årige og han blev fredag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg. Her blev han varetægtsfængslet frem til den 4. februar.