Der var hurtig afregning for 35-årig mand fra Dianalund, der onsdag blev fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved.
På baggrund af et tip, ransagede politiet tirsdag eftermiddag kort før klokken 17.30 den 35-åriges bopæl.
På adressen fandt betjentene 400 gram amfetamin, 110 gram hash og to gram kokain, og den 35-årige blev sigtet efter straffelovens bestemmelser for salg af euforiserende stoffer.
Han blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved og klokken 13.45 faldt dommen, som lød på to års ubetinget fængsel, og den 35-årige blev fængslet efter dommen.
Han udbad sig betænkningstid.