Udlændinge: I er ikke så sociale med kollegaerne

af

Danske kollegaer er søde og venlige, men de er svære at komme ind på og indgå sociale aftaler med uden for arbejdstiden. Det er det indtryk, en række udlændinge, der sidder i Søndagsavisens særlige udlændingepanel og arbejder danske arbejdspladser har. Det skriver Søndagsavisen.

– Jeg arbejdede i Storbritannien i to måneder, og der var jeg mere social med kollegaer, end jeg har været med folk i de tre år, jeg har arbejdet i Danmark, siger indiske Anil Mor, der har en ph.d i medicin.

Han suppleres af tyske Daniela Biton, der i to år har arbejdet i Danmark som underviser:

– Jeg har et godt forhold til mine kollegaer i Danmark, men vi går ikke ud sammen. I Tyskland tog vi ofte en øl efter job eller inviterede kollegaer hjem til middag. I Danmark har man et godt forhold til kollegaerne, men det varer kun til klokken 16 eller 17.

Og det kommer slet ikke bag på Tiny Maerschalk, Head of International Community, der rekrutterer internationale medarbejdere og hjælper dem til rette på det danske arbejdsmarked.

– Man kommer ikke særlig tit hjem til danske kollegaer i forhold til, hvad man ser i udlandet. I USA tager man til en barbecue hos en kollega om søndagen, og i England tager man med kollegaerne på pub efter arbejde. Sådan gør vi ikke i Danmark. Her er det mere opdelt, så arbejde er en ting, privatliv er en anden ting, siger Tiny Maerschalk.