Torsdag eftermiddag klokken 1716 fik politiet en melding via 112 om, at der netop var blevet begået et røveri mod Dagli’ Brugsen i Regstrup.
Her havde en maskeret røver med en pistol truet sig til kontanter samt nogle pakker cigaretter.
Røveren flygtede fra stedet i en personbil, som politiet kort efter fik kontakt med på Amtsvejen i retning mod Snertinge.
Flugtbilen kørte med høj hastighed og kørte kort efter ud på en mark på grund af et punkteret dæk.
Røveren fortsatte dog lidt videre i bilen, indtil politiet udramatisk fik den standset på Kalundborgvej, således at politiet kunne anholde en 36-årig mand fra Mørkøv som mistænkt for det netop forøvede røveri.
En undersøgelse af bilen afslørede både gernignsvåbnet og udbyttet fra røveriet.
Også dømt for røveri mod Jyderup Apotek
Den 36-årige blev afhørt og fredag formiddag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Holbæk, sigtet for røveriet mod Dagli’ Brugsen i Regstrup og røveriet mod Jyderup Apotek
Røveriet mod Jyderup Apotek fandt sted mandag eftermiddag. Også her blev der brugt en pistol til at true personalet. Ved røveriet fik gerningsmanden udleveret kontanter og sovemedicin.
Ved retsmødet fik den 36-årige mand idømt en straksdom på 2½ års fængsel for røveriet mod Dagli’ Brugsen i Regstrup og røveriet mod Jyderup Apotek, samt for ulovligt skarpladt våben på hans bopæl.
Afsoningen begyndte med det samme.