38 nynazister fra “Svenska motståndsrörelsen” blev lørdag anholdt efter at have angrebet politiet. Det skriver netavisen Friatider.se.
Omkring 40 demonstranter samledes ved 13-tiden i krydset mellem Karlavägen og Oxenstiernsgatan i Stockholm, hvorefter de gik gennem byen i retning mod Medborgarplatsen på Södermalm.
Da demonstranterne ankom til Medborgarplatsen gik de pludselig til angreb på politiet ved at slå med faner og skjolde, mens politiet forsvarede sig med knipler og peberspray, skriver Friatider.se.
En politimand skal have fået tandskade og en af demonstranterne blev bragt til sygehuset med skade i hovedet.
Svenska motståndsrörelsen skriver på Twitter, at det var politiet som angreb dem og at politiet slog på en demonstrant, der lå på jorden. Desuden skal politiet, ifølge Svenska motståndsrörelsen, have taget to videokameraer og et fotografiapperat fra demonstranterne.