Tre journalister fra den arabiske tv-station Al Jazerra er formentlig blevet kidnappet i Yemen.
Ifølge Al Jazeera er de tre journalister sidst set mandag, da de rapporterede fra byen Taiz i det sydlige Yemen om de menneskelige omkostninger ved konflikten i området.
Den arabiske tv-station kræver de tre journalister løsladt og holder deres kidnappere ansvarlige for de tres sikkerhed og velbefindende.
Det er endnu uvist, hvem der i givet fald har bortført de tre journalister.