Indland 10 år siden

To mænd fængslet for bedrageri

Af: Rolf Larsen

To lettiske mænd blev lørdag i grundlovsforhør fængslet i 4 uger for bedrageri.

De to mænd på hhv. 21 og 31 år blev anholdt fredag eftermiddag ved 14-tiden, da de ville hente to maskiner – en popcorn maskine og en candyfloss maskine – ved et firma i Assens.

Maskinerne var betalt med en dansk kvindes kreditkort oplysninger.

Kvinden opdagede transaktionen på sin konto og kontaktede banken, som kontaktede firmaet, som så igen kontaktede politiet. Derfor stod politiet klar, da de to mænd ville afhente maskinerne til en værdi af kr. 11.485,14.

De to mænd nægtede forholdet og forklarede, at de blot var sendt af sted for at hente maskinerne

Læs også Fire unge dømt for vold og trusler