Ansat på flygtningecenter i Sverige dræbt

En 22-årig kvindelig medarbejder på et center for uledsagede flygtningebørn blev mandag morgen dræbt af knivstik. En 15-årig dreng, som bor på centret, er blevet anholdt i sagen. Det skriver Aftonbladet.se.

Mandag morgen ved 8-tiden blev politiet kaldt ud til ballade på centret i Mölndal udenfor Gøteborg. Da betjentene nåede frem så de den svært skadede kvinde, som blev kørt til Sahlgrenska Sygehus i ambulance.

Omkring kl. 11.50 blev den 22-årige kvinde erklæret for død, som følge af de skader hun fik i forbindelse med balladen.

Personalet på stedet tilbageholdt en 15-årig dreng, som mistænkes for mord. Han blev efterfølgende anholdt af politiet.