En 28-årig mand blev i nat stukket med en kniv. Politiet har anholdt den formodede gerningsmand.
Klokken 03.29 natten til søndag modtog Nordjyllands Politi et opkald via 112 fra en mand, der fortalte, at han var stukket med kniv.
Knivstikkeriet var sket i en lejlighed på Poul Buås Vej i Aalborg.
Politiet sendte flere patruljer til stedet og kort efter blev den formodede gerningsmand anholdt.
Det 28-årige offer blev kørt til behandling på sygehuset med ambulance. Fra sygehuset meldes det, at manden er uden for livsfare.
Sagen efterforskes stadig og det vil senere i dag blive besluttet om sigtede skal fremstilles i grundlovsforhør, oplyser Nordjyllands Politi.