Seks mænd torturerede deres offer: 30-årig mand brændt, slået og stukket

af

Seks mænd er blevet dømt i en sag om kidnapning, tortur og afpresning.

Sagen tog sin begyndelse den 18. juni sidste år, da en 30-årig mand blev ført bort fra en barbersalon i det vestlige London. Manden blev afkrævet penge som led i en mulig gæld, og blev tvunget ind i varevogn. Herefter blev den 30-årige kørt rundt i området i flere timer, mens han blev udsat for krav og trusler mod hans liv, med mindre han betalte £2,500 – godt 24.000 kroner til den ene af mændene.

Offeret blev herefter taget med til en adresse i Uxbridge, hvor hans hænder blev bundet sammen med ledninger. Det var her, at mændene begyndte med sadistisk og vedvarende vold, hvor offeret gentagene gange blev slået i hovedet og på kroppen med en jernstang. Der blev også kastet en computer monitor mod offerets hoved.

En metal gaffel blev varmet over et gasblus og derefter blev offeret brændt flere gange på benene med gaflen, ligesom han blev stukket og hakket flere gange med køkken knive så hud blev revet af hans arme. Kræfterne der blev brug var så store, at et blad på en brødkniv knækkede.

Efterretninger fra politiets afdeling for menneskehandel og kidnapning gjorde, at en indsatsstyrke om morgenen den 20 juni kunne rykke ind i huset og befri offeret. Han blev bragt til behandling på hospitalet og først udskrevet igen flere dage senere.

To af de seks mænd blev anholdt samme dag og resten de følgende dage.

– Disse mænd udsatte deres offer for voldelig og sadistisk tortur over en længere periode. Jeg håber dagens dom, giver offeret lidt trøst og beroliger offentligheden med, at politiet utrætteligt vil forfølge kriminelle, siger Tim Mustoe fra Metropolitan Polices afdeling for organiseret kriminalitet.

Fire af mændende, heriblandt to brødre, erkendte sig skyldige tilbage i oktober sidste år. To andre blev fundet skyldige den 25. januar, men straffen blev først udmålt ved et retsmøde i går.

De seks mænd, der alle er mellem 22 og 50 år gamle, blev idømt mellem 4 og 21 års fængsel. Deres fængselsstraf lød på tilsammen 71,5 år.