Skuespillerinden Birte Tove er død, hun blev 71 år gammel.
Hun startede sin karriere i 1967 som fotomodel og uddannede sig samtidig til sygeplejerske. Et par år senere fik hun sin første filmrolle i filmen “Christa”, hvor hun spillede en frisindet stewardesse på jagt efter kærligheden.
Det frisindede blev lidt af et varemærke og Birte Tove er nok i sær kendt for sine vovede roller i 70’ernes sengekantsfilm, hvoraf hun bl.a. medvirkede i Tandlæge på sengekanten og Motorvej på Sengekanten.
Desuden medvirkede hun i den populære folkekomedie Piger i Trøjen, samt i Lars von Triers tv-serie Riget I og Riget II.
Birte Tove har også begået sig som revyskuespiller og har sågar selv været revydirektør. Hun har optrådt som sangerinde og blev i begyndelsen af 1990’erne underholdningschef hos rederiet DFDS.
Birte Tove gift i 25 år med ægtemanden Ole Schächter, med hvem hun datteren Anne Katrine og sønnen, skuespilleren Adam Brix Schächter. Parret blev skilt to måneder efter de fejrede deres sølvbryllup i 1995.
Birte Tove sov stille ind efter længere tids sygdom.