Mange dræbt i voldsom togulykke

af

Ti mennesker blev dræbt, da to tog tirsdag morgen stødte sammen udenfor Bad Aibling i det sydlige tyskland. Det skriver TheLocal.de.

Omkring 80 andre blev såret i ulykken.

Ifølge den tyske transportminister Alexander Dobrindt, kørte de to tog med omkring 100 km/t hver, da de kørte frontalt ind i hinanden.

Ulykken skete i en kurve, så der var formentlig ingen visuel kontakt mellem de to lokomotivførere før få øjeblikke inden sammenstødet. Dermed havde de ikke tid til at bremse.