Aalborg: Knivbevæbnet mand røver Netto

af

Bevæbnet med en kniv begik en yngre mand røveri mod Netto på Alexanders Foss Gade i Aalborg mandag aften.

Røveriet skete omkring kl. 21.45.

– En person kom ind i forretningen og truede personalet med en kniv. Han fik udleveret et mindre pengebeløb og løb derefter fra forretningen mod vest, oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi Bruno Brix.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, 20-25 år, spinkel til almindelig af bygning, lidt mørk i huden, sort maskering for ansigtet. Han var iført grå hættetrøje, lysegrå bukser og sorte sko.

Vagtchefen oplyser, at politiet efter røveriet sendte flere patruljer til stedet og der blev søgt i området med hunde.

Politiet vil gerne høre fra evt. vidner. Kontakt Nordjyllands politi på tlf. 114.