Ti millioner uden vand i Dehli

af

Arkivfoto: JudaM / Pixabay
Mere end 10 millioner mennesker i Dehli er uden vand, efter demonstranter ødelagde en hovedkanal, som forsyner store dele af byen med vand. Det skriver BBC News

Ødelæggelserne er sket i forbindelse med protester fra medlemmer af Jat-kasten, som har ramt Indien de seneste dage, både som fredelige demonstrationer og optøjer. Seksten mennesker er blevet dræbt og hundreder såret.

Hæren har taget kontrollen med kanalen og ifølge BBC vil det tage tre til fire dage, før vandforsyningen er tilbage til normalen.

Alle skoler i Dehli er blevet lukket på grund af vandmanglen.

Tankvogne med vand er blevet sendt til de berørte områder.