Mand dræber 14 familiemedlemmer

af

En 35-årig indisk mand dræbte 14 medlemmer af sin egen familie – heriblandt syv børn og hans forældre, inden han dræbte sig selv. Det skriver BBC News.

Den tragiske begivenhed fandt sted natten til søndag lokal tid i byen Thane nær Mumbai, da alle var gået i seng.

Der er forlydender om, at den 35-årige Hasnin Warekar bedøvede sin familie ved at tilsætte et beroligende middel til maden, inden han skar halsen over på dem.

Ifølge BBC News er det fortsat uklart, hvorfor Hasnin Warekar dræbte sine familiemedlemmer.

En talsmand Gajanan Laxman Kabdule for politiet i byen Thane, nær Mumbai siger:

– Han brugte en stor kniv. Han dræbte sine forældre, sin søster og hendes børn. Han skar halsen over på dem.

Nyhedsbureauet PTI rapporterer, at det yngste offer var hans tre måneder gamle datter og det ældste, hans 55 år gamle far. Han skal også have dræbt seks af sin søsters børn, melder PTI.