Silkeborg: Knivoverfald på 18-årig pige var opdigtet

En 18-årig kvinde fra Silkeborg anmeldte fredag aften, at hun var blevet overfaldet af en knivbevæbnet mand på en sti ved Arentdalsvej. Men nu viser det sig, at overfaldet var pure opspind.

Den unge kvinde havde fortalt politiet, at hun var blevet overfaldet på vej hjem fra arbejde af en afrikansk udseende mand, som havde fulgt efter hende. Manden havde, ifølge kvindens forklaring, fået hende ned og lægge og derefter fremdraget en kniv.

Men hun havde fået vristet sig løs og muligvis havde gerningsmanden opgivet sit forehavende, da en ældre ægtepar, som var ude at lufte deres hun, gik forbi.

Det fik politiet til at efterlyse vidner og ikke mindst det ældre ægtepar.

Men nu har politiets efterforskning ført til, at den 18-årige kvinde i dagerkendte, at der var tale om et opdigtet knivoverfald. Det oplyser politikommissær hos Midt- og Vestjyllands Politi, Bent Riber Nielsen.