Bombetrussel mod skole i Esbjerg

af

Kort før klokken 14 blev der indtelefoneret en bombetrussel mod Urbanskolen på Søndervangen i Esbjerg.

Skolens elever og personale blev evakueret til skolens boldbande, hvorfra de blev kørt videre til Rørkjærhallen, hvor politiet stod klar til at tage imod og hvor forældre kunne komme hen.

Der blev rekvireret sprængstofhunde til afsøgning af skolens område. Kort før klokken 18 meddelte Syd- og Sønderjyllands Politi, at sprængstofhundene havde afsøgt den første bygning på Urbanskolen, men at indtet var fundet der og man arbejder videre på stedet.

Der er i skrivende stund ingen tidshorisont for hvornår politiet forventer at være færdige på skolen.