Fodgænger kørt ned i lyskryds

af

En 34-årig mand blev i nat kørt ned i krydset Østreringvej/Kildemarksvej i Næstved. Kort: © OpenStreetMap-bidragsydere
En 34-årig mand blev i nat kørt ned i krydset Østreringvej/Kildemarksvej i Næstved. Kort: © OpenStreetMap-bidragsydere

En 34-årig mand blev i nat bragt til Rigshospitalets Traumecenter med alvorlige kvæstelser, efter han var blevet ramt af en personbil i Næstved.

Ulykken skete, da den 34-årige gik over for rødt i et lyskryds på Østre Ringvej og trådte lige ud foran en bil.

Den 34-årige fodgænger fik blandt andet knoglebrud og hovedtraumer. Han blev med helikopter fløjet til København til behandling for sine kvæstelser.

Bilisten slap uskadt fra ulykken.