En 57-årig mand med parkinsonsyge blev lørdag eftermiddag udsat for en voldsom og ydmygende behandling.
Episoden fandt sted kort efter klokken 14 på Klostertorvet i Århus C. Her skubbede en 48-årig mand den 57-årige parkinsonsyge mand i brystet, overhældte ham med øl og urinerede på ham.
På grund af sin sygdom kunne den 57-årige ikke forsvare sig selv.
Et vidne på stedet kunne navngive den 48-årige mand, som efterfølgende stod på bussen og forsvandt.