300 medarbejdere i SuperBrugsen – blandt dem samtlige ledere af frug & grønt-afdelingerne gennemgår nu en ny uddannelse inden for frugt og grønt og bliver som de første i Danmark Nøglehulscertificerede.
Det sker for at løfte netop de afdelinger i alle butikker, som fra denne uge markedsføres som SB Grønthandel.
– SB Grønthandel er vores nyeste initiativ i vores strategi. Det skal være med til at tydeliggøre, at der er forskel på SuperBrugsen og andre dagligvarebutikker, siger kædedirektør Kenneth Pedersen.
– Bedre personlig rådgivning af faguddannede medarbejdere, meget større udvalg, friskhedsgaranti, flere smagsprøver og mere inspiration er de centrale elementer i vores nye frugt og grønt-koncept, siger Kenneth Pedersen.
I forvejen har kæden gennemført tilsvarende tiltag for slagter- og for vinafdelingerne. Kunderne har kvitteret med større køb, som sidste år resulterede i kædens bedste resultat nogensinde.
Det nye koncept vil blive massivt markedsført med nye reklamefilm, skabt af bureauerme Republica og TorpBethelsen, som kommer til at køre på de landsdækkende kommercielle TV-kanaler de kommende uger.