Dit spyt kan afsløre tandsygdomme

af

Tandsygdomme som caries og paradentose kan spottes i spyt – måske endda inden sygdommene udvikler sig. Det viser ny forskning. Målrettet forebyggelse af tandsygdomme, færre behandlinger, lavere tandlægeregninger og samfundsmæssige besparelser kan være gevinsterne.

Forestil dig at du sidder i tandlægestolen til det regelmæssige tandlægetjek. Tandlægen tager en spytprøve for at tjekke, om du har tendens til at få caries eller er i risiko for at få paradentose. Hurtigt, nemt og smertefrit. Det bliver måske virkelighed i en ikke så fjern fremtid. Forskning fra Tandlægeskolen i København viser, at bakteriesammensætningen i spyt kan afsløre, om du har caries eller paradentose. Ny forskning skal vise, om man også kan forudsige sygdomme i munden.

Arkivfoto: jarmoluk / Pixabay

– Tidligere troede man, at spyttet var ens hos alle og kun fungerede som en slags opsamlingsmiljø af det, man havde spist og drukket i løbet af dagen. Men vores studier viser, at spyt muligvis kan sladre om, hvilke tandsygdomme man har, fortæller Daniel Belstrøm, adjunkt, tandlæge og ph.d. på Tandlægeskolen i København, som har gennemført de første studier.

Internationalt samarbejde
Daniel Belstrøm og hans forskerteam har undersøgt bakteriesammensætningen i omkring 500 spytprøver fra personer, der enten var raske eller havde caries eller paradentose. Forskerne har indtil videre foretaget 10 studier, som alle viser, at bakteriesammensætningen hos de personer, der har caries eller paradentose, er anderledes end hos de personer, der ikke har sygdommene. Og perspektiverne i projektet er så interessante, at en række internationale samarbejdspartnere er med i projektet – Forsyth Institute, Harvard, Boston og Singapore Centre on Enviromental Life Sciences Engineering (SCELCE).

Målrettet forebyggelse af tandsygdomme
Indtil videre er der kun gennemført tværsnitsundersøgelser, og der er brug for studier, der viser, hvordan spytsammensætningen ændrer sig, når tandsygdomme udvikler sig over tid, forklarer Daniel Belstrøm. Sådanne studier bliver nu til virkelighed, idet Danske Regioner og Tandlægeforeningen netop har bevilget 700.000 kroner til et langtidsstudie, der starter til august og slutter i marts 2017.”Målet med langtidsstudiet er at få identificeret nogle bakterieprofiler, som kan bruges til at forudsige sygdomme i munden, så man målrettet kan forebygge tandsygdomme og dermed fx kan undgå at bore i tænderne,” forklarer Daniel Belstrøm. Han tilføjer, at hvis forskerne opnår de resultater som de tror og håber på, vil spyt-baseret screening i princippet i fremtiden kunne overføres til brug i tandlægepraksis.

Størst potentiale i børnetandplejen
Ifølge Daniel Belstrøm er det mest oplagt at starte med at bruge undersøgelsens resultater i børne- og ungdomstandplejen, fordi tandsygdomme i mange tilfælde starter i en tidlig alder. Han påpeger, at 20 % af en årgang får 80 % af hullerne i tænderne. Man vil kunne forebygge en del af disse huller, hvis man på forhånd ved, hvem der har størst risiko for at udvikle dem. ”På den måde kan man på et mere nuanceret grundlag holde særligt øje med de børn, som er i størst risiko for at udvikle fx caries og instruere dem i, hvordan de gør en ekstra indsats derhjemme,” fortæller Daniel Belstrøm. Men spytprøver er ikke billige. Det koster, ifølge Daniel Belstrøm, omkring 500 kroner at undersøge bakteriesammensætningen i en enkelt spytprøve. Til gengæld går den teknologiske udvikling i disse år ekstremt hurtigt, og prisen vil derfor formentlig dale. Ifølge institutleder på Tandlægeskolen i København, Anne Marie Lynge Pedersen, rummer teknologien et stort potentiale. ”Der er ingen tvivl om, at udviklingen inden for molekylærbiologiske teknikker øger muligheden for, at vi i fremtiden vil kunne anvende spyttet til at påvise genetisk disposition for sygdomme – både almene sygdomme og sygdomme i mundhulen.”

Daniel Belstrøm har netop præsenteret sin forskning på det største efteruddannelsesarrangement for danske tandlæger, Tandlægeforeningens Årskursus, i Bella Center i København.