
Søren Espersen har nu meddelt, at han ikke tager med, når Udenrigspolitisk nævn til efteråret tager til USA – selvom han er formand for nævnet. Årsagen: At Jeppe Kofod har skrevet, at Espersen kalder Obama for det meget nedladende “nigger”.
At Espersen skulle have kaldt Obama for “nigger” kan man læse i en besked på det sociale netværk Twitter, som det socialdemokratiske europaparlamentsmedlem Jeppe Kofod onsdag sendte ud på nettet:
DF Chair of Danish Parliament Foreign Policy Committee calls @BarackObama first nigger President. Scandal! @ecrgroup https://t.co/FCo8vmImfS
— Jeppe Kofod (@JeppeKofod) 18. maj 2016
I tweeten står det: DF Chair of Dansih Parliament Foreign Policy Comittee calls Barack Obama first nigger President. Scandal!
Men Søren Espersen har ikke kaldt Obama for “Nigger”, i stedet har han omtalt ham som “neger” – et ord der herhjemme betragtes som ok at bruge af især ældre, mens især mere politisk korrekte ikke mener, man kan sige “neger”.
Kofod selv i modvind
Jeppe Kofod kom selv i stærk modvind i 2008, da han efter at have undervist i ungdomspartiet DSU havde sex med en blot 15-årig pige. Selv var han næsten tyve år ældre end pigen.
Episoden med pigen medførte bl.a., at Jeppe Kofod, der dengang var medlem af Folketinget, trak sig fra sine udvalgsposter og sin post som udenrigsordfører for Socialdemokraterne og at DSU meddelte, at han havde forbrudt sig mod deres regler og han ikke længere var velkommen i ungdomspartiet.
Der var ikke noget ulovligt i at Jeppe Kofod havde sex med pigen, men hos DSU fandt man, at det var moralsk forkert.

