Politiet indfører masseovervågning – uskyldige havner i register

af

Foto: Rigspolitiet.
Foto: Rigspolitiet.
Det danske politi er nu gået i gang med masseovervågning, der ikke blot registrerer kriminelle – men også helt almindelige menneskers færden.

Det er de såkaldte “automatiske nummerplade-læsere”, som nu rulles ud – i første omgang hos Udlændingekontrolafdelingen i Padborg, Københavns Politi, Nordsjællands Politi og Københavns Vestegns Politi. Efter sommerferien ventes landets øvrige politikredse at blive koblet på systemet.

Udstyret, der monteres i patruljevogne og langs vejene, registrerer nummerplader på køretøjer, som kører forbi og gemmer oplysningerne i en periode i et særligt register. Både biler af politimæssig interesse – f.eks. kendte kriminelle, biler uden forsikring m.v. og helt almindelige uskyldige dansker bliver registreret af politiet. Derudover bliver nummerpladserne automatisk kontrolleret mod politiets registre.

Politidirektør Svend Larsen kalder det “intelligent brug af ny teknologi”, og mener de fuldautomatiske opslag og registreringer er det samme som da politifolk tidligere, manuelt skulle slå op i registrene.