Spritbilist drønede afsted med 175 km/t i regnvejr

af

Foto: Rigspolitiet.
Foto: Rigspolitiet.
Lørdag eftermiddag og aften gennemførte Østjyllands Politi en særlig færdselsindsats på Djursland i forbindelse med Allingåbro Motorfestival. Og det var ikke småting der blev noteret ned på bødeblokken.

Kontrollen blev gennemført med videobiler – herunder med assistance fra andre politikredse i Jylland og på Fyn.

I alt blev 53 trafikanter sigtet for 62 forseelser: Der var 32 hastighedssager, 7 sager om at køre for tæt, 1 sag om kørsel i narkopåvirket tilstand, 3 sager om ulovlige overhalinger, 5 sager om brug af mobiltelefon under kørsel, 5 sager om manglende brug af sikkerhedssele og dertil 8 øvrige færdselssager. Men mest grotesk var måske en bilist, som på vej hjem fra Allingåbro motorfestival kørte med 175 km/t. på motorvejen, i regnvejr, og med en spiritus promille, der lå væsentlig over det tilladte.

De ovenstående sager vil udover bøder også resultere i 1 ubetinget frakendelse af førerrettet, 11 betingede frakendelser og 22 klip i kørekortene.