Drenge anholdt for biltyveri

af

Der skulle en kort biljagt til, før det lykkedes politiet at anholde to teenagedrenge, som blev sigtet for biltyveri.

Natten til lørdag blev der stjålet en bil fra en adresse i Kalundborg. Bilen blev efterlyst i politiets systemer, og klokken ca. 4.30 fik en patrulje øje på bilen i Slagelse.

Føreren i bilen ville imidlertid ikke standse, og efter en kort jagt endte den på Schakenborgvej i Slagelse, hvor bilen kørte ind i en cykelbom. Flere personer løb fra bilen, men det lykkedes for en politihund at sniffe sig frem til en af de bortløbne – en 16-årig dreng fra Slagelse. Ikke længe efter fik politiet fat i den anden formodede biltyv – en 17-årig dreng fra Store-Fuglede. De blev begge anholdt og sigtet for biltyveri og efter færdselsloven.