Familierådgiver sendte sexbeskeder til 17-årig

,

af

En nu 61-årig socialrådgiver fra Randers Kommunes familieafdeling har sendt sexbeskeder til en kun 17-årig pige som han var socialrådgiver for. Det skriver Randers Amtsavis.

Arkivfoto: kaboompics / Pixabay

Socialrådgiveren spurgte blandt andet pigen »Hvornår fik du din første orgasme?« og skrev »Går ud fra du gav dig den selv?«.

Manden gjorde også pigen opmærksom på, at han selv tænder på at være dominerende:

»Men du er smuk og giver udtryk for at du er lydig. Det Tænder mig. Er du lydig?«, »Har du prøvet dominans før?«.

Socialrådgiveren, der har sagt sin stilling op, har erkendt sig skyldig og blev ved retten i Randers idømt 14 dagens fængsel og fik frakendt retten til at beskæftige sig med børn i to år – både erhvervsmæssigt og i fritiden.

Men den dom har forsvarsadvokat Mogens Freinsilber anket og sagen skal nu behandles i Vestre Landsret torsdag i næste uge.