Gæster bortvist fra Nibe festival

af

Nordjyllands Politi har bortvist tre gæster fra Nibe festivalen.

To gæster blev fundet i besiddelse af euforiserende stoffer og udover at få konfiskeret stofferne – måtte festivalgæsterne også aflevere festivalarmbåndene.

En tredje gæst havde gentagne gange været truende og aggressiv overfor vagterne på festivalen, hvorfor han fik frataget sit festivalarmbånd og bortvist.

Gæsten blev vred over bortvisningen, hvorfor det endte med, at han blev anholdt af politiet og anvist en beroligende overnatning i detentionen.