Tre unge sigtet for at kaste sten mod politiets biler

af

Flere gange i de seneste tre uger er der blevet kastet sten mod politiets biler i Esbjerg. Tre unge er sigtet for stenkastene.

Ifølge Syd-og Sønderjyllands Politi startede det for tre uger siden med stenkast mod en ATK-bil på Degnevej i Esbjerg Øst og fortsatte mod politiets patruljevogne.

Politiet har sigtet tre unge mænd mellem 14 og 20 for overtrædelse af straffelovens paragraf 191 (Vold mod tjenestemand) og straffelovens paragraf 252, der omhandler det at volde fare for nogens liv eller førlighed. De er desuden sigtet for hærværk.