Der er intet afgørende nyt i sagen om det forsvundne forældrepar og deres 42-årige søn, som i weekenden blev efterlyst af Østjyllands Politi.
Politiet oplyser, at man har modtaget en del henvendelser fra offentligheden, som der arbejdes videre med, men der er fortsat ikke noget afgørende nyt i sagen.
Politiet har iværksat en række efterforskningsskridt i forsøget på at få indkredset, hvor de tre personer muligvis befinder sig, og fokus er lige nu på Østjylland og Nordjylland.
Østjyllands Politi hører fortsat meget gerne fra borgere, der måtte have viden om de tre personer, som kan være relevant for politiet. Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 8731 1448 eller til nærmeste politi på telefon 114.