Efterlyst bil set i Sønderjylland

af

Modelfoto: Politiet.
Modelfoto: Politiet.

Den bil, som politiet har efterlyst i forbindelse med at et ægtepar og deres voksne søn er forsvundet, er blevet set i Sønderjylland.

Østjyllands Politi oplyser, at man mandag aften modtog en anmeldelse fra en borger, der med sikkerhed havde set den efterlyste VW Golf i nærheden af Blåvand samt en mand, der kunne være den 42-årige Lars Kragh.

I samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi blev der sendt en patrulje til stedet, men der var både mand og bil forsvundet igen. Syd- og Sønderjyllands Politi har aftenen og natten igennem afsøgt området, men uden held.

De seneste dages efterforskning har betydet, at det ikke kan udelukkes, at der kan være sket en alvorlig forbrydelse, hvorfor politiet fortsat er meget interesseret i alle oplysninger, der kan have relevans for sagen – særligt hvis man mener at have set den koksgrå VW Golf med reg. nr. BG 20 671. Politiet formoder, at bilen befinder sig et sted i Jylland eller på Fyn.

Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 8731 1448 eller til nærmeste politi på telefon 114.

Lars Kragh, Jørgen Kragh og Kirsten Kragh efterlyses af Østjyllands Politi. Foto: Politiet.
Lars Kragh, Jørgen Kragh og Kirsten Kragh efterlyses af Østjyllands Politi. Foto: Politiet.