Maskeret mand skød fængselsbetjent

af

Fyns Politi modtog klokken 23.46 tirsdag aften en anmeldelse om, at en fængselsbetjent var blevet ramt af skud, da han mødte på arbejde ved Nyborg statsfængsel.

Efter at den maskerede gerningsmand havde afgivet skud mod betjenten, løb han til en sort personbil, der holdt tæt derved. I bilen var tre øvrige personer. Bilen undkørte efterfølgende i ukendt retning.

Otte minutter efter anmeldelsen om skudepisoden modtog politiet anmeldelse om en brændende bil på Hjulbyvej, umiddelbart syd for den fynske motorvej. Der er formentlig tale om flugtbilen fra fængslet. Politiet ved ikke hvordan de formodede gerningsmænd er kommet videre derfra.

Den afbrændte bil er en sort Opel Astra sedan med reg.nr, ZJ55476. Bilen er stjålet fra Trævægnet i Vissenbjerg mellem den mandag og tirsdag.

Fyns Politi vil gerne høre fra vidner, der har bemærket noget i forbindelse med, dels tyveriet af bilen, dels episoden ved fængslet og dels afbrænding af bilen.

Fængselsbetjentens tilstand er stabil. Han er indlagt på sygehuset, hvor han afventer operation.