Det endte med en sigtelse for hærværk, da en mand ved 3-tiden i nat blev afvist af en taxachauffør i Aalborg.
Taxachaufføren ønskede ikke at have manden med i sin bil, da han var meget beruset. Det gjorde manden så vred, at han gav taxaens bagklap et ordentligt knytnæveslag, så der kom en bule i bagklappen.
Manden blev anholdt af politiet og sigtet for hærværk og fik så en anden form for ‘taxakørsel’ da betjentene kørte ham til overnatning i detentionen.