Sommerens mest populære spil er nu officielt også kommet til Danmark.
Spillet går kort foralt ud på, at du skal finde andre Pokémons i lokalområdet – det skal gøres ved, at du fysisk skal bevæge dig rundt og samtidig på mobilen indsamle forskellige ting, træne dine Pokémons og dyste mod andre.
Kom igang
Pokémon Go findes til iOS (iPhone etc.) hos App Store og til Android telefoner i Google Play.
Når du starter spillet første gang er der tre forskellige Pokémons, som du kan vælge imellem og som du så kan give forskelligt udseende.
Når du synes din Pokémon er klar, så er det bare med at komme ud af døren og så igang med at spille.
“Ud af døren?” spørger du måske undrende, hvis ikke du har hørt om spillet før – men ja, for spillet kan ikke klares hjemme fra lænestolen. Man bliver nød til at bevæge sig rundt, hvis man vil spille Pókemon Go.
Når du bevæger dig rundt (ja stadigvæk fysisk) kan du støde ind i Pókemons, hvilket får din telefon til at vibrere. Når du kigger på skærmen, vil du se en pokemon og du skal nu dyste kort mod den, i et forsøg på at fange den. Til det skal du bruge pokeballs – og løber du tør for dem, må du enten betale dig til nogle flere, eller finde et af de såkaldte pokestops, hvor du kan samle bolde og andre effekter. Du kan også møde såkaldte Gyms, hvor du kan træne din Pókemon og dyste mod andre spillere.
Der findes mange tricks og gode råd til hvordan du klarer spillet og internettet er fyldt med guides – på dansk hører Ekstrabladet.dks guide blandt de bedste for begynderen.
Men brug nu ikke for meget tid på at sidde og læse den – det er sjovere at være ude i “virkeligheden” og spille.

