Ung mand varetægtsfængslet for tyverier

af

En 21-årig mand blev i dag fremstillet i Grundlovsforhør ved Retten i Odense, sigtet for tyveri fra forskellige virksomheder i Odense.

Den 21-årige erkendte sig delvis skyldig i de rejste sigtelser under dagens retsmøde.

Retten valgte at varetægtsfængsle den sigtede i fire uger med henvisning til at han på fri fod må frygtes at fortsætte med at begå lignende kriminalitet, samt fordi forholdene er begået i prøvetiden for en betinget dom fra 2015.

Den 21-årige tog forbehold for at kære afgørelsen om varetægtsfængsling.