Indland 10 år siden

Batterioplader måske skyld i brand

Af: Rolf Larsen

Politi og brandvæsen blev torsdag aften omkring kl. 19.15 sendt ud til en brand i en lejlighed på Parkvej i Mørke på Djursland.

Anmelderen vidste, at lejlighedens beboer ikke var hjemme, og han forsøgte derfor at slukke branden med en haveslange.

Kort efter kom brandvæsnet til stedet og slukkede branden, der ikke spredte sig yderligere.

Lejligheden blev slemt brandskadet, men ingen personer kom noget til.

De foreløbige undersøgelser peger på, at branden er opstået i en stikkontakt, hvor der sad batterier til opladning.

Politiblink
Læs også Kvinde slået i hovedet af ukendt gerningsmand