Feature 10 år siden

IOC vil ikke udelukke Rusland fra OL

Af: Rolf Larsen
Grafik: Gellinger / Pixabay
Grafik: Gellinger / Pixabay

Den Internationale Olympiske Komité, IOC, har besluttet ikke at udelukke Rusland fra OL i Rio.

I torsdags fik Det Internationale Atletik Forbund, IAAF, medhold af Den Internationale Sportsdomstol, CAS, i at det er i orden at udelukke de russiske atletikudøvere og nægte dem individuel vurdering af deres ‘sager’.

I dag skulle IOC tage stilling til, hvorvidt Rusland som land skulle udelukkes fra deltagelse ved De Olympiske Lege i Rio om to uger. Efter en telefonkonference i IOC’s eksekutivkomité meddelte IOC, at organisationen ikke vil udelukke Rusland.

Samtidig meddeltes det, at de enkelte sportsgrenes specialforbund, ligesom IAAF, kan udelukke sportsudøvere fra Rusland.

Læs også Amerikansk stat ramt af jordskælv